Angst og fobi

Man skelner mellem angst og fobi. Fobi er specifik og rettet mod én enkelt situation eller ting, også selvom et menneske har flere fobier. Angst er derimod ikke begrænset til én situation eller ting men generaliseret og ofte diffus.

Angst er ofte en reaktion på længerevarende stress og overbelastning. Men angst og fobier kan også opstå pludseligt som resultat af en ’indlæring’.

Angst og fobier fører typisk til undgåelsesadfærd, der indskrænker menneskets handlefrihed og begrænser mulighederne for at opleve på andre måder.

Generaliseret angst

Generaliseret angst er ikke forbundet med specifikke situationer. Symptomerne kan være anspændthed, bekymringstendens og ængstelighed.

Fysisk kan man have hjertebanken eller hurtig puls, sveden, rysten, mundtørhed, åndenød, kvælningsfornemmelser, trykken eller smerter for brystet, kvalme eller uro i maven, svimmelhed. Desuden kan man have varme- eller kuldefølelse, dødheds eller sovende fornemmelser, muskelspændinger og smerte.

Psykisk kan man have uvirkelighedsfølelse, frygt for at blive sindssyg, dødsangst, rastløshed, vanskeligt ved at slappe af, psykisk spændingsfølelse, følelse af synkebesvær, tendens til sammenfaren, koncentrationsbesvær, irritabilitet og indsovningsbesvær.

50.000 og 250.000 danskere, på et eller andet tidspunkt i deres liv, vil plages af denne lidelse.

Panikangst

Panikangst er kendetegnet ved tilbagevendende og pludselige anfald af angst, som kan opstå i forskellige situationer. Symptomerne er de typiske angstsymptomer som hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelser, smerter eller trykken for brystet, kvalme eller maveuro, svimmelhed, uvirkelighedsfornemmelse, kuldegysninger eller hedeture

I tankerne kan man have frygt for at miste kontrollen over sig selv, frygt for at man er ved at blive sindssyg og frygt for at man er ved at dø

Anfaldene er være meget ubehagelige, og man kan tro, at man er fysisk syg eller at man er ved at dø.

Socialfobi

Socialfobi er kendetegnet ved, at man er bange for at blive set på med kritiske øjne af andre. Typisk er man meget bange for at gøre noget pinligt, og derfor undgår mange mennesker med socialfobi situationer, hvor de tænker at andre kan opleve dem som pinlige, eller hvor de risikerer at opleve at føle sig pinlige. Man kan frygte, at man rødmer, kaster op, har ufrivillig vandladning eller afføring. Man kan også frygte at spise sammen med andre – fx i kantinen, til familiemiddage osv.

Helbredsangt

Helbredsangst er kendetegnet ved frygten for at lide af alvorlig og måske sjælden sygdom.

Du har måske tilbagevendende tanker eller billeder om sygdom og død, som gør dig utryg og urolig. Du kan også have tanker om de frygtelige konsekvenser det vil have for dig, eller dem du holder af (og har ansvaret for), hvis du skulle blive ramt af en alvorlig sygdom.

Måske netop derfor, er du optaget af at mærke efter, og undersøge din krop, for eventuelle uregelmæssigheder. Og sådanne uregelmæssigheder, eller symptomer, finder du ganske ofte, hvilket så giver anledning til yderligere bekymringer og angst.

Ofte vil du have et stort behov for at berolige dig selv omkring dine helbredsmæssige bekymringer. Måske vil du forsøge at få andre til at hjælpe dig med at finde en naturlig og ufarlig forklaring på dét du mærker.

Eller også finder du det nødvendigt at gå til lægen. Dette har du måske gjort en del gange før, men på trods af lægebesøg og undersøgelser, har du svært ved at slippe bekymringerne helt.
Måske bruger du internettet til at søge på dine symptomer, og finder derved ud af, at dét du mærker, kan være et symptom på noget alvorligt. Så bliver du for alvor bekymret, og får brug for at blive beroliget, eller søge læge.